Tema
Sted
Tid
Arbejderboliger—foreningsbyggeri
Kalundborg
1902-
Beskrivelse
Omkring århundredskiftet 1900 så en lang række byggeforeninger dagens lys i hovedstadsområdet og i en række provinsbyer. Baggrunden var at rigsdagen 1898 havde vedtaget at give mulighed for at yde statslån til opførelse af sunde og gode arbejderboliger. Resultatet blev mange steder en bebyggelse præget af dobbelthuse i tidens haveboligstil.
Tanken om etableringen af sådanne boliger kan føres tilbage til tiden efter koleraepidemien i København 1853 (Lægeforeningens boliger, senere Kartoffelrækkerne m. fl.) I Kalundborg så de første planer dagens lys i 1896, hvor
fabrikant O. Vedel-Birch, som havde været primus motor bag oprettelsen af Arbejdernes Sygekasse, søgte byrådet om ”at erholde en fri grund” til opførelse af boliger til sygekassens medlemmer. Tankerne bag disse initiativer var en konservative hjælp til selvhjælp filosofi. Sagen blev standset i byrådet fordi mange af sygekassens medlemmer protesterede mod at foreningens penge skulle bruges til dette formål.
1898 blev så Arbejderbyggeforeningen ”Frem” dannet. 1901 ansøgte foreningen Kalundborg byråd om at erhverve et areal af Matr.31 Nyvang til opførelse af arbejderboliger. Byrådet var positivt indstillet, men tilkendegav at man ikke ville sælge til dette formål før man havde sikkerhed for at der i den nærmeste fremtid blev bygget arbejderboliger. Bag initiativet aner man igen O. Vedel-Birch samt overretssagfører Schultz. Betingelsen for at blive medlem af foreningen var et indskud på 200 kroner eller at man kunne stille sikkerhed for dette beløb.
I 1902 fik foreningen tilladelse til at opføre arbejderboliger på Matr. 31a og Matr. 24 Nyvang. Tilladelsen blev givet på det vilkår at bebyggelsen ikke måtte påbegyndes før pladsens regulering samt byggeplaner og facadetegninger i det hele var godkendt af byrådet. Når mindst 20 arbejderboliger var opført ville byrådet give enten foreningen eller det enkelte medlem skøde på de bebyggede grunde mod at købesummen på 11 øre pr. kvadratalen samt alle omkostninger blev udredt af foreningen.
”Frem” overdrog til arkitekt Niels Chr. Nielsen at udarbejde tegninger og selv om der blev problemer med at få statslån kom byggeriet i gang så man i januar 1903 havde rejsegilde på hus nr. 5.
Da man senere i 1904 stod overfor at der skulle lægges gas/vand og kloakledninger i foreningens to gader, Vedelsgade og Birchsgade, blev der udarbejdet en status over byggeriet. Baggrunden var at ”Frem” havde søgt om at blive fri for at betale disse hovedledninger og dermed blive ligestillet med andre dele af byen. Kommunens udspil var at foreningens medlemmer selv skulle betale for ledningerne og de 31 grundejere hæfte solidarisk for gælden.
Bebyggelsen omfattede på det tidspunkt 17 ejendomme, der indeholdt 1 lejlighed, 11 ejendomme, der indeholdt 2 og 4 ejendomme med 3 lejligheder. Byrådet interesserede sig også for beboersammensætningen: 9 håndværkere (2 mestre), 8jernbanemænd, 7 arbejdsmænd/gårdskarle, 3 handlende - (1 forhenværende købmand), 2 syersker, 1 værtshusholder, 1 fyrbøder ved gasværket og 1 svendehjemsbestyrer.
1909 fik man gadebelysning i foreningens to gader.
Bærende elementer
Bærende elementer og strukturer er:
- Den samlede bebyggelse bestående af 20 dobbelthuse; Kalundborgs tidligste eksempel på arbejderboliger i havebystil.
Eksisterende bevaringstiltag
- Kommuneplanramme - K04.B10 - Boligområde
- Lokalplan nr. 38 - For et område imellem Nørre Alle og Sct. Jørgensbjerg (Havebyen).
Sårbarhed/Trusler
Følgende aktiviteter kan påvirke kulturmiljøets integritet og oplevelsesværdi negativt:
- Større ændringer i vej- og gadeforløb
- Nedrivninger og om-, til- og nybygning af og ved huse og anlæg, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse i størrelse, udformning og materialer, samt manglende vedligeholdelse
- Ændringer i facadeudsmykninger samt udskiftning af bygningselementer, som ikke respekterer den oprindelige udformning og kvalitet.
Kilder
Kalundborgs Historie bd. 2
Kort 1.
Billede 1.
Vedelsgade og Birchsgade ca. 1904 set mod øst. Allerede på dette tidspunkt har husene individuelle præg – indgangsdøre, tagvinduer, kviste, skorstene, kældre m.v.
Billede 2.
Vedelsgade og Birchsgade 2010, fotograferet fra samme
vinkel og farvetoning som ovenstående.
