Tema
Sted
Tid
Jernbanen - stationsbybebyggelse
Svebølle
1874 -
Beskrivelse
Svebølle stationsby er opstået på bar mark i forbindelse med etableringen af jernbanestrækningen mellem Roskilde og Kalundborg i 1874. Som sådan er byen at betragte som en ægte stationsby. Eneste bebyggelse i umiddelbar nærhed af stationen dengang var en ældre bindingsværkejendom på Stationsvej 2, der i dag bærer navnet ”Bodilhus”. Man kan i dag undre sig over, at man ikke valgte at placere stationen i eller ved den dengang driftige by Viskinge. Forklaringen skal være, at man ikke ønskede at jernbanedriften skulle påføre byen unødige støjgener. Bemærkelsesværdigt er det, at der skulle gå 25 år, før der begyndte at ske en udvikling i området omkring stationen.
Det var branden på Øresø Savværk, der dengang lå ved Halleby Å, og den efterfølgende flytning til området nord for og umiddelbart op til stationen, der satte gang i udviklingen. To håndværksmestre fra egnen, en murer og en tømrer indså, at der med placeringen af Øresø Savværk ved stationen ville melde sig et behov for boliger til de ansatte på Øresø Fabrik. De to håndværksmestre opkøbte byggegrunde og stod således for det allerførste byggeri i stationens nærhed, dvs. langs Jernbanevej. Senere kom endnu en murermester til. De her nævnte håndværksmestre har sammen med 2 efterfølgere stået for opførelsen af stort set alle de bygninger, der er bygget i den gamle bydel, dvs. inden for det område, der begrænses af Jernbanevej, Fabrikvej, og Parcelvej. Mange af husene i nævnte område, må således betragtes som murermestervillaer. Der er hovedsageligt tale om godt traditionelt byggeri tilpasset en lille bys format. Det fremgår også i dag tydeligt, at de pågældende håndværksmestre har været inspireret og under påvirkning af byggestilen Bedre Byggeskik. Bevægelsen Bedre Byggeskik, der blev stiftet i 1915, havde stor indflydelse på dansk byggeri i perioden 1915 -1940 med en række velproportionerende og gennemarbejdede enfamiliehuse, skoler, forsamlingshuse og landbrugsbygninger, stationer mm.
Efterhånden som byen voksede, blev der skabt eksistensgrundlag for den tids butikker og småhandlende, og også større virksomheder kom til. I 1916 blev der bygget et stort privat mejeri midt på Jernbanevej og i 1922 en kaseinfabrik på Mindevej. Det var på mejeriet, at den senere så driftige vognmand Johannes Rasmussen som mejerist begyndte sin virksomhed i Svebølle. Med henblik på transport af frisk mælk til mejeriet
Enigheden i København fik han ved beskedne midler i 1932 anskaffet en lastbil. Hermed blev spiren lagt til vognmandsfirmaet Johannes Rasmussen, der i dag er et af landets største på transportområdet.
I begyndelsen af trediverne meldte behovet sig for en skole i stationsbyen, hvor børn indtil da havde været henvist til at benytte skolen i det nuværende Gl. Svebølle. En forældrekreds tog initiativ til opførelse af en friskole for enden af Skolevej. Skolen blev efter få år overtaget af kommunen og fungerede i en årrække som forskole efter Centralskolens bygning i 1954.
I 50'erne og 60'erne summede Svebølle Stationsby af liv. Byen havde i 1950 i alt 584 indbyggere fordelt på 181 husstande. Der var i denne periode 17 butikker og et stort antal større eller mindre erhvervsdrivende i byen. På jernbanestationen var der beskæftigelse til 12 ansatte. I takt med den stigende bilisme og med den voksende konkurrence fra lastbilerne forsvandt grundlaget for forretnings- og erhvervslivet i det gamle stationsbymiljø, og i dag må det vel siges helt at være forsvundet.
Stationsbygningen fra 1874 blev fjernet i 2003 og erstattet med det nuværende anlæg, der signalerer gennemsigtighed og robusthed.
Selv om mange sikkert begræder, at den bygning, der i mere end 100 år havde en central funktion for bylivet i Svebølle, ikke længere eksisterer, må det erkendes, at udviklingen havde overflødiggjort den gamle vedligeholdelseskrævende bygning, der de sidste år med plader for vinduerne til perronsiden, bestemt ikke var en pryd for bydelen.
Bærende elementer
Jernbanefunktionærboligerne 33 og 32B. Jernbaneboliger var normalt en fast del af stationsmiljøet. Her blev opført 3 boliger. De to i form af en dobbeltbolig med DSB-nummeret 33 og den tredje som et ledvogterhus med DSB-nummeret 32B. Lejen i disse boliger var forholdsvis beskeden, og da kravene til boligers størrelse ikke var så stor dengang, da de blev opført, var disse DSB tjenesteboliger eftertragtede. De to nævnte jernbanehuse blev bygget i henholdsvis 1900 og 1915.
Byggestil. Bygningerne i Svebølle Stationsby er, bortset fra bindingsværkshuset, ”Bodilhus” og DSB- dobbeltboligen på Jernbanevej, alle opført efter 1910. Der er hovedsageligt tale om godt traditionelt byggeri tilpasset en lille bys format. Det fremgår også i dag tydeligt, at de fleste af husene er bygget af håndværksmestre, der har været under indflydelse og påvirkning af Bedre Byggeskik.
Eksempel på byfornyelse. Den tidligere forretningsejendom på Jernbanevej 11, og den nuværende forretningsejendom, ”Kaalunds Butik”, har i løbet af 1990'erne været igennem en omfattende renovering/istandsættelse i forbindelse med et byfornyelsesprojekt. Ejendommen Jernbanevej 14, fremstår herefter stadig som en forretningsejendom, hvorimod ejendommen Jernbanevej 11 i dag udelukkende fremstår som en beboelsesejendom.
Bygninger med særlig arkitektur. Bygningerne Parcelvej 7, Mindevej 4 og Fabrikvej 5 er bygninger, der ved deres arkitektur skiller sig ud fra stationsbyens øvrige bygninger.
En række huse med gavl mod gaden. Arkitekt Ivar Bendtsens Håndværkerskole kom til at præge Holbæk egnen. Ivar Bendtsen valgte som noget nyt og udansk at placere huse med gavle mod gaden. På parcelvej ses eksempel på denne ”udanske byggeskik”.
Skolebyggeri. I 1934 valgte en forældrekreds i Svebølle Stationsby at bygge en privatskole for enden af Skolevej. Skolen fremtræder også i dag med sin arkitektur som et godt eksempel på byggeri, der er tydelig inspireret af Bedre Byggeskik.
Vognmand Johannes Rasmussens garageanlæg. I 1943 valgte vognmand Johannes Rasmussen at flytte sit garageanlæg fra området bag villaen Parcelvej 7 til hjørnet af Parcelvej og Højbjergvej (Tissøvejen). Garageanlægget, der ligger på adressen Parcelvej 22, har efter datidens forhold være et imponerende anlæg, der i byggestil appellerer til Bedre Byggeskik.
Gravhøj. På hjørnet af Jernbanevej og Fabrikvej (mellem Fabrikvej 13 og 15) ligger en fredet gravhøj. Et skilt, der trænger til fornyelse, giver i tekst og billeder en orientering om begravelsesformer i oldtiden (jættestuer og gravhøje).
Eksisterende bevaringstiltag
- Fredet fortidsminde, stenalderen – rundhøj (Fabrikvej)
Sårbarhed/Trusler
Følgende aktiviteter kan påvirke kulturmiljøets integritet og oplevelsesværdi negativt:
- Nedrivning, om-, til- og nybyggeri, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse, samt manglende vedligeholdelse. Sidstnævnte gælder ikke mindst i forbindelse med udskiftning/fornyelse af tage, vinduer og døre, og udvendig plasticmaling, der kan virke direkte ødelæggende på mur og træværk.
Kort 1.
Tallene på kortet viser billedernes numre.
Billede 1.
Jernbanevej set fra syd (Stationsvej) i 1950'erne.
Billedet er i sin tid taget ved Jernbanevej 3, men er i dag lavet helt om. Brugsen er i dag flyttet op til centeret.
Billede 2.
Parcelvej set fra vest. - Bemærk de mod vejen gavlvendte huse og hvordan, en påsat skorsten kan virke ødelæggende på helhedsindtrykket.
Billede 3.
Stationsvej 2, ”Bodilhus” er byens ældste hus. Huset var indtil 1960'erne forsynet med stråtag.
Billede 4.
Den første bygning, der blev opført ved stationen var en rejselade, hvor heste og vogne kunne opstaldes. Denne blev fjernet i 1909 , da købmandsgården blev opført. En ny rejselade blev herefter opført lidt længere øst på (billedet). Stationen anes til højre og købmandsgården bag træerne. Rejseladen er i dag omdannet til beboelse. I tidens løb har der været drevet smedevirksomhed, vognmandsvirksomhed og senest et elinstallationsværksted.
Billede 5.
Jernbaneboligen (dobbeltbolig) nr. 33 beliggende på hjørnet af Jernbanevej og Fabrikvej er den første beboelsesejendom opført efter bygningen af stationen. Dobbeltboligen blev bygget i 1900.
Billede 6.
Fabrikvej 14. Jernbaneboligen (ledvogterhus) 32B blev bygget ca. 1915. Den bevogtede jernbaneoverskæring blev først i 1940'erne erstattet af en jernbanebro.
Billede 7.
Jernbanevej 8 – Tidligere hovedbygning til mejeriet – Bygget i 1920.
Billede 8.
Tatol, som er opført af lokale håndværkere i 1912 , der har været inspireret af Bedre Byggeskik, her fotograferet i 1950'erne. Ved en asymmetrisk anbringelse af kvisten har man forsøgt at skabe balance i huset. Bygningen er i dag omdannet til ren beboelse med fortsættelse af bygningens venstre vinduespartier, hvor der tidligere var butiksvinduer.
Billede 9.
Mindevej 6D tidligere beboelse til smedjen, der lå til venstre. Billedet viser huset, som det fremtrådte i 1999. Huset er bygget i 1922 og er i dag pudset og malet gråt.
Billede 10.
Skolevej 8 Den gamle skole i Svebølle Stationsby blev bygget i 1934 på privat initiativ af en kreds af forældre, der var utilfredse med, at deres børn var henvist til at benytte den fjerntliggende skole i Gl. Svebølle. Skolen er et eksempel på skolebyggeri, der er tydeligt inspireret af Bedre Byggeskik.
Billede 11.
Parcelvej 22, Svebølle som frem til 1954 er omdrejningspunktet for Johannes Rasmussens virksomhed.
Billede 12.
I 1943 valgte vognmand Johannes Rasmussen at flytte fra garageanlægget bag beboelsesvillaen Parcelvej 7 til det dengang nybyggede garageanlæg Parcelvej 22 på hjørnet af Parcelvej og Højbjergvej. Anlægget var arkitektonisk velproportioneret i sit oprindelige udtryk.
Billede 13.
Boligen på Parcelvej 7 er opført i 1920. Villaen adskiller sig med den særprægede arkitektur, inspireret af Bedre Byggeskik, fra byens øvrige villaer. Den har i en årrække tilhørt vognmand Johannes Rasmussen, som også havde sit første garageanlæg på matriklen. Villaen bør betragtes som bevaringsværdig.
Billede 14.
Fabrikvej 5 er bygget i 1925. Igen en robust villa med en arkitektonisk god sammenhæng, der bør betragtes som bevaringsværdig.
Billede 15.
Mindevej 4, Bygget i 1922 som beboelse for ejeren af den tidligere kaseinfabrik. Bygningen adskiller sig ved sin arkitektur fra byens øvrige bebyggelse og må betragtes som bevaringsværdig.
Billede 16.
Jernbanevej 11 i 1950'erne. Bygningen er opført i årene 1926-1928 og huset har gennem årene haft flere forskellige forretninger – her en cykelforretning. Bygningen blev i begyndelsen af 1990'erne istandsat og renoveret til en ren beboelsesejendom.
Billede 17.
Købmandsgården, Jernbanevej 14 – over for stationen -, som den så ud i 1928.
Billede 18.
Med købmand Kaalunds overtagelse af ejendommen Jernbanevej 14 blev bygningen udvidet mod øst, hvor der blev indrettet viktualiebutik og pensionat. Sammen med ejendommen Jernbanevej 11 (bygningen til højre) gennemgik den tidligere købmandsejendom i begyndelsen af 1990'erne en omfattende istandsættelse og renovering.
I dag (2013) bliver butikslokalerne anvendt som fitness-center.
