Sukkerfabrikken

Tema
Sted
Tid

Industrialisering—fabriksbebyggelse
Gørlev

Beskrivelse

Sukkerfabrik
En afgørende vækstperiode for byen indtrådte med oprettelsen af Gørlev Sukkerfabrik i 1912-13, hvis bygninger med tilhørende direktørbolig (nu nedrevet) og klynge af funktionærboliger fortsat dominerer den sydøstlige del af byen.

Sukkerfabrikken fik dog især stærk indflydelse på store dele af det vestsjællandske landbrug (1981: 3000 kontraktavlere af sukkerroer, dvs. ca. 1/3 af amtets landbrug), og for beskæftigelsen i området (1981: 220 ansatte, 1950: 150, i kampagnen 600).

Fabrikkens placering var formentlig betinget af den eksisterende jernbane, men hertil kom det net af roebaner, som samtidig blev anlagt, og som afspejler de oprindelige interessenter i anlægget: Lerchenborg Gods (Hedvigslyst), Flinterupgård, Helsingegård, Solbjerggård samt ikke mindst Falkensteen Gods i Slagelse Kommune. Det var roebaner på over 100 km fra Lerchenborg i nord til Falkensteen i syd. Derudover anlagdes en banelinje til Mullerup Havn. Visse steder ligger banen endnu som spor i landskabet.

Fabrikken blev i 1934 overtaget af De Danske Sukkerfabrikker, senere Danisco. Roebanerne blev nedlagt i 1960 og arealerne matrikulært tilbageført til de oprindelige ejere, hvilket bl.a. betyder, at der er meget få spor tilbage af dette udstrakte net af baner. Sukkerfabrikken indstillede produktionen med roekampagnen 1999. En del af de tidligere fabriksbygninger anvendes fortsat til fremstilling af flydende sukker.

Fabriksbygningerne er opført i røde mursten, overvejende med jernvinduer i rundbuestil og tage beklædt med tagpap. Dertil en række hvide siloer til opbevaring af sukker. Fabrikken gennemgik kun få ændringer siden opførelsen i 1912. I 2008 blev en større del af fabriksbygningerne nedrevet, men en del af det ældste fabriksbyggeri (tidligere værksted/magasiner) står fortsat, og anvendes i dag til kontorfunktioner.

Den tidligere kantine, der er opført i 70’erne anvendes i dag til motionscenter og ungdomsklub og til venstre herfor ligger den tidligere vejerbod, som i dag ligeledes er indrettet til kontorfaciliteter.

Bærende elementer

  • Sukkerfabrikkens store anlæg inklusive de til fabrikken (tidligere) tilhørende boliger.

Eksisterende bevaringstiltag

  • 300 m kirkebyggelinje rundt om Gørlev Kirke
  • Skovbyggelinje i den sydligere del af udpegningen
  • Kirkeomgivelser omkring Gørlev kirke
  • § 3 beskyttet naturtype (sø/vandbassin e.l.)
  • Lokalplan nr. 47A. For et boligområde vest i Gørlev by
  • Lokalplan nr. 94 for et boligområde vest for Slagelsevej i Gørlev
  • Kommuneplanramme G1.B16 Boligområde
  • Kommuneplanramme G1.B14 Boligområde
  • Kommuneplanramme G1.E05 Erhverv
  • Kommuneplanramme G1.E04 Erhverv
  • Kommuneplanramme G1.BL01 Blandet bolig og erhverv

Sårbarhed/Trusler

Funktionærboligerne

  • Nedrivninger og om-, til- og nybygning af og ved huse og anlæg, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse i størrelse, udformning og materialer, samt manglende vedligeholdelse

 

Fabriksområdet

  • Omdannelse af fabriksanlæg med tilhørende omgivelser, så de mister deres præg af industribyggeri.

Kort 1.

Tallene på kortet viser billedernes numre.


Billede 1.

Gørlev Sukkerfabrik, anlagt 1912-13 som "Sukkerfabrikken Vestsjælland" og gradvis udbygget, fra nordvest.

Billede 2.

Den forreste bygning er tidligere sukkerlagerbygninger. Bagved stikker de karakteristiske siloer op, opført gennem 50’-60’er og 70’erne.

Billede 3.

Klyngen af 3 dobbelte funktionærboliger i nationalromantisk stil, opført til sukkerfabrikkens højere funktionærer i fabrikkens første tid, fra nordøst.

Billede 4.

Det sydøstligste af de 3 dobbelthuse, fra nord.

Billede 5. 

Sukkerfabrikkens funktionærboliger, gavlkvist med imiteret bindingsværk, fra nord.

Billede 6.

Villavej (Tuborgvej) i bebyggelsen syd for sukkerfabrikken, fra øst.