Landsbyen Ulstrup

Tema
Sted
Tid

Beskrivelse

Den ældre bebyggelse omkring kirken udgøres af nogle få gårde (10 gårde i 1682), heriblandt præstegården med stor have med Skt. Laurentii kilde, som skal have været lægedomskilde, Søbakkegård i bindingsværk lige ved kirken samt fattighuset.

Skoven ved præstegården er sammen med den grønne afgrænsning af landsbyen mod vest, nord og syd med til at kæde byrummet sammen til en helhed. Her er også en del gadehuse i bindingsværk og grundmur på den stejle skråning op mod kirken.

Andelstidens funktionsbygninger er repræsenteret med andelsmejeri (nedlagt), ældre skolebygning, forsamlingshus (tegnet af Andreas Bentsen, 1883).

Bærende elementer

Bærende elementer og strukturer er:

  • Den tætte bebyggelse, som følger terrænet omkring kirken og det slyngede vejforløb
  • Den ældre bebyggelse omkring præstegården og den gamle skole
  • De mange huse—i modsætning til gårde—i byen

Eksisterende bevaringstiltag

Udpluk af planer og beskyttelser:

  • Lokalplan nr. 3.1-1—For Ulstrup By
  • § 3 beskyttede naturtype (vandhul) i præstegårdshaven
  • Et område er omfattet af en kirkeomgivelsesfredning rundt om Røsnæs Kirke
  • 300 meter Kirkebyggelinje rundt om Røsnæs Kirke

Sårbarhed/Trusler

Følgende aktiviteter kan påvirke kulturmiljøets integritet og oplevelsesværdi negativt:

  • Om-, til– og nybyggeri af og ved gårde og huse, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse, samt manglende vedligeholdelse
  • Fjernelse af den karaktergivende beplantning i og i afgrænsningen af byen
  • Udbygning af bebyggelsen ned ad skråningen fra husrækken syd for Røsnæsvej
  • Yderligere byudvikling samt opførelse af tekniske anlæg, som i omfang og skala ikke harmonerer med de nuværende bebyggede og ubebyggede arealer eller som slører de historiske strukturer i og omkring landsbyen

Kort 1.


Billede 1.

Den firelængede møllegård vest for landsbyen og møllen,
fra nord.

Billede 2.

Ulstrup Mølle på et højdedrag vest for landsbyen, fra nordvest.

Billede 3.

Præstegården i sin store have ligger lidt neden for bakken
med kirken, fra øst.

Billede 4.

Den tidligere skole ligger over for præstegården, fra vest.

Billede 5. 

Forsamlingshuset (arkitekt Ivar Bentsen, 1883) ligger på
bakken over byen, fra øst.

Billede 6.

Plade med indskrift på forsamlingshusets facade, fra
nordøst.

Billede 7.

Det tidligere fattighus skråt over for kirken, fra øst.

Billede 8.

Ældre, hvidkalket længe ved vejen med flere lejligheder,
fra nordøst.

Billede 9.

Grundmurede huse med hvide pyntegesimser og værkstedsbygning ved landsbygaden, fra vest.

Billede 10.

Den store, firelængede gård lige øst for kirken, fra syd-
vest.

Billede 11.

Den firelængede gårds lange stuehus ud mod bygaden, fra syd.