Tema
Sted
Tid
1600-
Beskrivelse
Landsbyen er et godt eksempel på en agrar kirkelandsby, som efterhånden har fået et stærkt stationsbypræg, skønt byen ikke har station.
Der er endnu enkelte gårde i landsbyen (27 gårde i 1688), men de fleste er flyttet ud i det store ejerlav.
Byen rummer desuden en udbygning med små bebeboelseshuse fra ca. 1900-1914, især langs landevejen, hvor også brugsforening og forsamlingshus er placeret, dels en omfattende villabebyggelse fra 1920 og fremefter, der også strækker sig langs vejen til Gørlev, og som formentlig er opstået som følge af sukkerfabrikkens etablering i 1912-13.
Parcelhusudbygningen fra 1960’erne og fremad er hovedsagelig placeret syd for byen (uden for afgrænsningen), hvis ældre lag og udviklingsfaser endnu kan erkendes ret klart. Byen rummer en del karaktergivende træer.
Bærende elementer
- Det gamle, let krogede landevejsforløb gennem byen, Søndergade og Helsingevej
- Den gamle del af bebyggelsen omkring kirken og præstegården
- Bybebyggelsen langs landevejen vest og nord for den gamle bydel
- Mejeribygningerne og de få tilbageblevne gårde i udkanten
- De små villaer langs Østergade, Vestergade og Nørregade og de større villaer langs den nordligste (Helsingevej) og sydligste (Søndergade) del af det gamle landevejsforløb gennem byen
Eksisterende bevaringstiltag
Udpluk af planer og beskyttelser:
- Lokalplan nr. 30—For Kirke Helsinge By
- 300 meter kirkebyggelinje rundt om Kirke Helsinge Kirke
- Et område er omfattet af en kirkeomgivelsesfredning rundt om Kirke Helsinges kirke
Sårbarhed/Trusler
Følgende aktiviteter kan påvirke kulturmiljøets integritet og oplevelsesværdi negativt:
- Større ændringer i vej– og gadeforløb samt i den karaktergivende beplantningsstruktur
- Nedrivning eller om-, til og nybygning af og ved huse og gårde, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse, samt manglende vedligeholdelse
Kort 1.
Tallene på kortet viser billedernes numre.
Billede 1.
Den store middelalderlige sognekirke dominerer den gamle del af landsbyen, fra syd.
Billede 2.
Landsbyens nu nedlagte skole, oprindelig fra 1908 med senere ombygninger, er nabo til kirken, fra vest.
Billede 3.
Byens forsamlingshus ligger over for kirken, fra vest.
Billede 4.
Det nedlagte andelsmejeri er opført i den sydvestlige udkant af byen, fra sydøst.
Billede 5.
Lægeboligen med staldbygning ligger i sin store have nord for bymidten, fra vest.
Billede 6.
En af de få tilbageblevne gårde i byen, Dragedyssegård, i den nordlige udkant, fra øst.
Billede 7.
Ældre bebyggelse af små villaer på de tværgående gader Østergade og Vestergade, fra øst.
Billede 8.
Lille gulstenshus fra 1915 på hjørnet af Østergade og Helsingevej, fra sydvest.
Billede 9.
Små, hvidkalkede beboelseshuse i Nørregade bag bygaden, fra nord.
Billede 10.
Bebyggelsen af overvejende lave længehuse langs bygaden (Helsingevej), fra syd.
Billede 11.
Rækken af fine, enkle gadehuse på vestsiden af bygaden nord for anlægget, fra sydøst.
Billede 12.
Mindesten rejst for en af byens sønner i det lille anlæg på hjørnet af Vestergade og Helsingevej, fra øst.
Billede 13.
Solid rødstensvilla i den sydligste del af landsbyen, fra vest.
Billede 14.
Hvidkalket villa nord for husrækken i Østergade, fra sydvest.
Billede 15.
Villabebyggelse langs Helsingevejs østside i den nordligste del af byen, fra sydvest.
