Tema
Sted
Tid
Beskrivelse
En langstrakt, men sluttet landsby med kirken beliggende i udkanten mod nordvest. Endnu ligger en række på 5-6 uudflyttede gårde (15 gårde i 1682), hvoraf flere med bindingsværkslænger, langs bygaden. De uudflyttede gårde er placeret mellem mange ældre og nyere gadehuse, hvoraf nogle er tidligere stuehuse fra udflyttede gårde.
I byen ses fortsat en del tidligere håndværkerværksteder som smedje, snedker o. lign. med bolig. Præstebolig, forsamlingshus og en tidligere skole ligger på østsiden af bygaden.
Bærende elementer
- Den gamle, let krogede bygade forbi kirken med rækken af gårde bag gadehusene
- Funktionsbygninger som smedje, forsamlingshus og forretning i bymidten
Eksisterende bevaringstiltag
Udpluk af planer og beskyttelser:
- 300 meter kirkebyggelinje rundt om Jorløse Kirke
- Fire områder er omfattet af en kirkeomgivelsesfredning rundt om Jorløse Kirke
Sårbarhed/Trusler
Følgende aktiviteter kan påvirke kulturmiljøets integritet og oplevelsesværdi negativt:
- Erhvervs– og byudvikling samt opførelse af tekniske anlæg, som i omfang og skala ikke harmonerer med de nuværende bebyggede og ubebyggede arealer eller som slører de historiske strukturer i og omkring landsbyen
- Nedrivning eller om-, til– og nybyggeri af og ved gårde og huse, som ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse
- Tilplantning eller tilgroning af de åbne arealer og de omgivende agerjorde
Kort 1.
Tallene på kortet viser billedernes numre.
Billede 1.
Landsbyens smedje på vestsiden af forten, fra sydøst.
Billede 2.
Jorløse Forsamlingshus over for smedjen, fra vest.
Billede 3.
Den resterende del af landsbyens centrale forte er nu asfalteret og fungerer som pplads, fra vest.
Billede 4.
Solid "murermestervilla" fra 1930-erne nordligst i landsbyen, fra sydvest.
Billede 5.
Den nordlige del af bygaden (Jorløse Byvej), fra nord.
Billede 6.
Gård lige nord for kirken i den nordlige del af byen, fra øst.
Billede 7.
Den mellemste del af bygaden, fra nord.
Billede 8.
Villa med tidligere butiksbygning på vestsiden af bygaden midt i byen, fra sydøst.
Billede 9.
Den næstsydligste af de tibageværende gårde i landsbyen, fra øst.
Billede 10.
Den midterste del af bygaden, fra syd.
Billede 11.
Lille husmandssted på østsiden af den sydlige del af bygaden, fra syd.
Billede 12.
Stuehus fra tidligere gård på vestsiden af den sydligste del af bygaden, fra nordøst.
Billede 13.
Den sydligste del af bygaden, fra syd.