Hovedgården Saltofte

Tema
Sted
Tid

Beskrivelse

Gården, der ligger midt i sit ejerlav, var i middelalderen en hovedgård, men i 1682 blot en større enestegård. Den har i lange perioder ligget under Vesterbygård, men har også været tilknyttet Lerchenborg. I 1845 blev den genoprettet som avlsgård under Vesterbygård, hvorfra den solgtes i 1913.

Hovedbygningen er en trefløjet bindingsværksbygning i 1 stokværk fra 1844 med samtidige avlsbygninger bevaret, heraf er en af længerne i træ. Bygningerne indgår i et fint samspil med have og skov.

Bærende elementer

Bærende elementer og strukturer er:

  • Det samlede hovedgårdsanlæg med hvide mure og røde tage beliggende alene imellem agre og skov
  • De små, røde godshuse spredt ved vejene på godsets område
  • De store herregårdsmarker omgivet af diger med gamle bevoksninger
  • Den velafgrænsede Saltofte Skov og dens karakter af ældre løvskov

Eksisterende bevaringstiltag

Udpluk af planer og beskyttelser:

  • Flere beskyttede sten– og jorddiger på agerjorden, langs Saltofte Skov og i ejerlavsgrænsen
  • To fredede fortidsminder med tilhørende 100 meter beskyttelseslinjer i den sydligste del af kulturmiljøet

Sårbarhed/Trusler

Følgende aktiviteter kan påvirke kulturmiljøets integritet og oplevelsesværdi negativt:

  • Nedrivning eller om-, til– og nybyggeri af og ved gårde og huse, der ikke er i harmoni med den eksisterende bebyggelse, samt manglende vedligeholdelse
  • Nybyggeri, tilplantning eller tilgroning på agerjorden
  • Udskiftning af løvskovsarealer med skovbryn til agerjorden med nåleskov

Kort 1.


Billede 1.

Hovedgården Saltofte midt i sit let kuperede ejerlav, fra syd.

Billede 2.

Saltoftes hovedbygning i bindingsværk fra 1844, fra øst.

Billede 3.

Saltoftes smukt brolagte gårdsplads med fin teglhængt udlænge i træ, fra nordøst.

Billede 4.

Lille godshus på den sydlige del af Saltoftes jorder, fra nord.

Billede 5. 

To af Saltoftes rødmalede landarbejderboliger ved Saltoftevej, fra øst.