Tema
Sted
Tid
Beskrivelse
Gården, der ligger midt i sit ejerlav, var i middelalderen en hovedgård, men i 1682 blot en større enestegård. Den har i lange perioder ligget under Vesterbygård, men har også været tilknyttet Lerchenborg. I 1845 blev den genoprettet som avlsgård under Vesterbygård, hvorfra den solgtes i 1913.
Hovedbygningen er en trefløjet bindingsværksbygning i 1 stokværk fra 1844 med samtidige avlsbygninger bevaret, heraf er en af længerne i træ. Bygningerne indgår i et fint samspil med have og skov.
Bærende elementer
Bærende elementer og strukturer er:
- Det samlede hovedgårdsanlæg med hvide mure og røde tage beliggende alene imellem agre og skov
- De små, røde godshuse spredt ved vejene på godsets område
- De store herregårdsmarker omgivet af diger med gamle bevoksninger
- Den velafgrænsede Saltofte Skov og dens karakter af ældre løvskov
Eksisterende bevaringstiltag
Udpluk af planer og beskyttelser:
- Flere beskyttede sten– og jorddiger på agerjorden, langs Saltofte Skov og i ejerlavsgrænsen
- To fredede fortidsminder med tilhørende 100 meter beskyttelseslinjer i den sydligste del af kulturmiljøet
Sårbarhed/Trusler
Følgende aktiviteter kan påvirke kulturmiljøets integritet og oplevelsesværdi negativt:
- Nedrivning eller om-, til– og nybyggeri af og ved gårde og huse, der ikke er i harmoni med den eksisterende bebyggelse, samt manglende vedligeholdelse
- Nybyggeri, tilplantning eller tilgroning på agerjorden
- Udskiftning af løvskovsarealer med skovbryn til agerjorden med nåleskov
Kort 1.
Billede 1.
Hovedgården Saltofte midt i sit let kuperede ejerlav, fra syd.
Billede 2.
Saltoftes hovedbygning i bindingsværk fra 1844, fra øst.
Billede 3.
Saltoftes smukt brolagte gårdsplads med fin teglhængt udlænge i træ, fra nordøst.
Billede 4.
Lille godshus på den sydlige del af Saltoftes jorder, fra nord.
Billede 5.
To af Saltoftes rødmalede landarbejderboliger ved Saltoftevej, fra øst.