Tema
Sted
Tid
Middelalder, befæstningsanlæg
Kalundborg
1170-
Beskrivelse
Højbyen kan groft betegnes som den del af Kalundborg, der frem til 1649
alene bar købstadsprivilegierne (herefter blev de udstrakt til også at gælde
for Nederbyen). Altså det Kalundborg, som opstod omkring 1170, da Esbern
Snare anlagde Vestre Forborg som forsvar mod venderne.
Højbyen er en naturskabt bakke med en udstrækning på ca. 500 m øst-vest
og ca. 250 m nord-syd. Det antages, at Højbyens byplan med den centrale
gade Adelgade og parallelgaderne Munkesøgade (mod nord) og Præstegade
(mod syd) er udstukket kort efter opførelsen af Vestre Forborg, og i høj grad
er bestemt af landskabet.
Vor Frue kirkes alder kan ikke med sikkerhed bestemmes, men det antages,
at den er opført efter Esbern Snares død i 1204, måske fra omkring 1220 af
Esbern Snares datter Ingeborg. Det kan ikke udelukkes, at Esbern Snare
samtidig med Vestre Forborg også har opført et trækapel, hvor nu Vor Frue
kirke ligger – på det højeste punkt i Højbyen.
Efter Valdemar Atterdags indtagelse af byen 1344 blev Kalundborg Slot op-
ført østligst i Højbyen. Omtrent samtidig blev de gamle træpalisader, der
omkransede byen, erstattet af en egentlig bymur.
Fra 1549 og til sin død 1559 sad kong Christian II i fangenskab i en fløj på
Kalundborg slot. Kalundborg Slot led en krank skæbne, da det blev nedrevet
under svenskernes belejring af byen 1658-60. I næsten 200 år herefter hen-
lå slotsruinerne som en genbrugsplads, hvorfra byens borgere kunne forsyne
sig med byggematerialer. På slottets gamle plads blev Råd-, Ting- og Arrest-
huset bygget (indviet 1854). I forbindelse med nedrivningen af Skolen ved
Volden midt i 1970erne er ruinerne af Folen blevet frilagt. Folen var i slottets
storhedstid et af Nordens mægtigste fæstningstårne, hvor rigsarkivet en år-
række blev opbevaret.
I 1649 var Højbyens købstadsprivilegier blevet udstrakt til også at gælde for
Nederbyen (Kordilgade, Skibbrogade m.v.). Det betød, at byens velstand
rykkede mod øst, da købmændene i Højbyen flyttede deres virksomheder til
Kordilgade, hvor de opførte store købmandsgårde. Kordilgade blev fra dette
tidspunkt den primære handelsgade i Kalundborg, og Højbyens sociale status
dalede kraftigt.
Kirkens omgivelser har gennem tiderne været genstand for store diskussio-
ner; skulle kirken fremstå som i middelalderen omgivet af tæt bebyggelse,
eller skulle der være frit udsyn til kirken? Det må konstateres, at med fjer-
nelsen af Hyhns hus 1898, husflidsskolen i Adelgade 1962 og trævillaen på
Skibslågebanken 1966 har sidstnævnte synspunkt sejret.
I nutiden er Højbyen igen blevet et attraktivt område, hvor der gøres en stor
indsats for at bevare bydelens historie, særpræg og arkitektur. Højbyen må i
sin helhed betragtes som det fremmeste kulturmiljøelement i hele Kalund-
borg Kommune.
Bærende elementer
Bærende elementer og strukturer er:
- Vor Frue Kirke, hvis alder, forbillede og opførelseshistorie næppe er
fuldt afdækket endnu. Et helt unikt bygningsværk af national betyd-
ning. - Parterret, der i 1953 blev anlagt på det trekantede område øst for kirken. Et haveanlæg i geometriske former, tegnet af havearkitekt C.Th. Sørensen og udført i liguster og berberis.
- Byplanen med Adelgade, Munkesøgade og Præstegade er en af de bedst bevarede middelalderlige byplaner i Danmark.
- Ruinerne af Vestre Forborg blev udgravet fra 1907, og de viser den ældste befæstning af Kalundborg, der blev anlagt fra omkring 1170 af Esbern Snare.
- Ruinerne af Kalundborg Slot og bymuren, der antageligt stammer fra Valdemar Atterdags tid.
- Stenhuset i Præstegade fra slutningen af 1400-tallet betragtes som et af de ældste, verdslige beboelseshuse i Danmark.
- Den gamle latinskole (kirkeladen) i Præstegade.
- Rektorboligen (kapel/varmecentral ved kirken).
- Bispegården, Adelgade 6, opført 1450-80 med det gamle rådhus, Adelgade 8.
- Lindegården (museet), der med sin beliggenhed er med til at tegne Højbyens afsluttende profil mod vest.
- Den nye Kalundborghal, tegnet af Friis & Moltke i deres karakteristiske brutalistiske stil, tilpasser sig mod Munkesøgade fint den tætte, lave bebyggelse i området. Mod nord er tagets udformning tilpasset, så den tillader udsigt til Vor Frue kirke.
- Gyths Gård på Torvet, hvor forfatteren og nobelprismodtageren Sigrid Undset blev født i 1882.
Eksisterende bevaringstiltag
- Kulturarvsareal af national betydning
- Fredede fortidsminder – befæstning med voldgrav og slot
- Flere fortidsmindefund, bl.a. møntfund og middelalder-
begravelsesplads på Torvet. - 13 fredede bygninger og et fredet parterre/haveanlæg fra 1953
- Lokalplan nr. 47 for et område af den gamle bykerne
- Tillæg nr. 1. til lokalplan nr. 47A for et område af den gamle bykerne
- Tillæg nr. 2. til lokalplan nr. 47A for et område ved Råes Banke – Lin-
deparken - Kommuneplanramme K01.C03—centerområde
- Kommuneplanramme K01.R01—rekreativt område
- Kommuneplanramme K01.OF07—offentligt område
Sårbarhed/Trusler
Følgende aktiviteter kan påvirke kulturmiljøets integritet og oplevelsesværdi
negativt:
- Større ændringer i vej- og gadeforløb samt belægninger.
- Nedrivninger og om-, til- og nybygning af og ved huse og anlæg, der
ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse i størrelse, udform-
ning og materialer, samt manglende vedligeholdelse.
Kilde
- Kalundborgs Historie bd. 1-4
- Jørgen Elsøe Jensen: Danmarks middelalderlige byplaner – Syd- og
Vestsjælland. 1999 - Palle Bruun Olsen: Kalundborg før og nu. 2011.
Kort 1.
Kort 2.
Korthybrid med den middelalderlige befæstning indtegnet på nutidigt kort. Efter Johannes Hertz 1990. Yderst til venstre ses Vestre Forborg og til højre slots holmen med slottet.
Billede 1.
Det nyanlagte parterre foran Vor Frue Kirke 1953. Midt i
billedet ses den gamle husflidsskole (tidligere fattig-
gård), der blev revet ned 1962.
Billede 2.
Udsigt fra Vor Frue kirkes midtertårn 1960. I midten ses Råd-, Ting- og Arresthuset fra 1854, der blev bygget på den gamle slotsplads.
Billede 3.
Udsigt fra Vor Frue kirke ca. 1960. En af skolerne på Torvet er netop nedrevet for at give plads til Kalundborghallen. Midt i billedet ses Bispegården og det gamle rådhus, Adelgade 6-8.
Billede 4.
Højbyen set fra vest 1907. Udgravningen af Vestre Forborg er netop gået i gang. På dette tidspunkt har byen endnu ikke sprængt rammerne; umiddelbart vest for Højbyen er der bare marker.
Billede 5.
Luftfoto af Højbyen ca. 1940, hvor man ser byplanen med
Præstegade, Adelgade og Munkesøgade.
Billede 6.
Højbyen set fra Gisseløre 2006.
Billede 7.
Højbyen set fra luften 2012. Set fra denne vinkel ses betydningen af de ensfarvede røde tegltage.
