Herregårdsmiljøet ved Tissø

Tema
Sted
Tid

Hovedgårde
Nord for Tissø
1700-

Beskrivelse

Kulturhistoriske hovedtræk:  

Det samlede kulturmiljø vil bestå af følgende gårde:       

• Hallebyore
• Selchausdal  
• Nørager
• Sæbygård
• Frihedslund
• Falkenhøj(udvikling med konferencefacilliteter) 

Status er 4 selvstændige hovedgårde med det samme samlede jordtilliggende, som da der indtil for nylig var 6 selvstændige gårde med egen jordbrugsmæssig drift. 

Bærende bevaringsværdi/fortælling - et samlet kulturmiljø 

I det kuperede landskab øst for Tissø findes et større sammenhængende område med store hovedgårde, heraf flere herregårde og gods med samlet ejerskab. Hovedgårdene er af forskellig størrelse, fx har Sæbygård Hovedgård tidligere haft Frihedslund og Falkenhøj som avlsgårde. 

Området er karakteriseret ved store bygningsanlæg med parker, der markeres med lange alleer og store åbne dyrkningsflader, der giver lys og udsyn, store skovområder og Danmarks fjerde største sø, Tissø.

I området er der adgang til store herlighedsværdier, fortidsminder og mange forskellige ressourcer, der har været grundlaget for herregårdenes brede vifte af næringer gennem tiden. 

Udover agerbrug på de mere jævne markflader og husdyr på engene omkring Tissø og Halleby Å, er der adgang til forstlig drift af de store skovområder og jagt samt fiskeri i Tissø. Et andet indtægtsunderlag, der sandsynligvis vinder stadig større indpas, er udlejning af boliger og turisme, herunder ridesport og andet friluftsliv i de storslåede omgivelser. 

Ejerne har gennem tiden været orienteret mod Europa, og de er blevet inspireret af forskellige strømninger, fx stilretninger, hvilket giver sig udslag i prægtige hovedbygninger, hvor bl.a. renæssance, klassicisme, nyklassicisme og italiensk villastil er repræsenterede.

Tidligere har der arbejdet mange folk på hovedgårdene, og der har været talrige medarbejderboliger, hvoraf en del stadig findes. Hovedgårdenes virksomhed og de mange ansatte har medvirket til at skabe liv i Sæby, hvor der har været en lang række håndværk, småindustri, hospital og et rigt butiksliv. 

Den store koncentration af hovedgårde, giver afsæt til at se miljøet i en landskabelig helhed, hvor afgrænsningskriteriet er driftssystemer/ produktionsforhold i den store skala som et bærende fokus.

Herregården Hallebyore

Lille herregård dannet ved sammenlægning af Store- og Lille Hallebygård samt resterne af landsbyen Halleby i begyndelse af 1800-årene. Her blev oprettet et større gårdmejeri i slutningen af 1800-årene - sikkert på grund af de rigelige vinterfodermængder fra engene i Lille Åmose.

Hovedbygningen er en høj rødstensbygning i to stokværk med trappegavle, som ligger i haven i nogen afstand fra avlsgården. Avlsgården er et trelænget anlæg i gule mursten med gulkalket underetage og trempel i blank mur fra slutningen af 1800-årene, det åbner sig mod hovedbygningen i haven. Flere driftsbygninger og anlæg er kommet til efterhånden.

Hovedgården Selshausdal

En middelalderlig hovedgård, som indtil 1799 hed Gundetved, nævnt første gang i 1339. Gården har tilsyneladende altid været privat gods, aldrig hverken kirke- eller krongods.

Gården blev udvidet ved nedlæggelse af gårde i nærliggende landsbyer både i 16- og 1700-årene, sidst med landsbyen Frendveds seks gårde i begyndelsen af 1700-årene. Hovedbygningen er opført i 1856 i nederlandsk renæssancestil på det firesidede voldsted med vandfyldte grave.

Gammel lindealle fører fra Tissø til avlsgården, nye lindetræer er plantet langs den lige vej forbi gården. Området præges af store marker og små godshuse, herunder Klintehuset og Fiskerhuset ved Tissø. Ved søkanten lå tidligere fiskeriforpagterens landings- og havneplads, finds nu i Li. Fuglede. På hovedgårdens mark opførtes i 1896 en stiftelse for 12 ældre kvinder (nu feriekoloni).

Hovedgården Nørager

Nørager nævnes første gang i 1429, hvor Nørager og Nørager fang blev mageskiftet fra kronen til Jørgen Rud sammen med Vedbygård. Omkring 1630 udskiltes gården fra Vedbygård og i 1722 blev den udvidet med landsbyen Nøragers 6 gårde.

Gården er i en periode siden 1939 drevet sammen med Konradineslyst. Hovedbygningen er fra 1868-73 i italiensk villastil, avlsgården syd herfor er opført i 1914 efter en brand. Området er præget af alleer, store marker, mange gl. hegn og diger, vandhuller, skove og små godshuse.

Hovedgården Frihedslund

Den lille hovedgård Frihedslund er oprettet som avlsgård under Sæbygård omkring 1790 og solgt fra i 1797. Det harmoniske hovedgårdsanlæg udgøres af hovedbygning og avlsgård i gule sten omkring en smukt brolagt gårdsplads og et plæneparti med store træer.

Hovedbygningen er i ét stokværk over en høj kælder med gennemgående frontspids. Området er præget af mange års hovedgårdsdrift med store marker, diger og levende hegn samt små landarbejderboliger. Tissø store åbne søflade præger landskabet.

Hovedgården Sæbygård

Betydelig middelalderlig hovedgård, som sammen med den fine, romanske kirke ved søen skal have været ejet af Esbern Snare af den såkaldte Hvideslægt i 1100- årene. Gården var derefter i kronens eje fra slutningen af 1300-årene til 1664. I denne lange periode sad en række af rigets betydeligste mænd som lensmænd på Sæbygård.

Hovedgårdsjorden blev i slutningen af 1500-årene udvidet med 5 gårde af landsbyen Kapel-Sæby og senere med jord fra Sæby by. Omkring 1790 oprettedes avls- eller parcelgårdene Frihedslund og Falkenhøj, som senere skiltes fra gården.

Den tidligere hovedbygning var opført omkring 1770. Det bestod af en hovedfløj med et højere og et lavt stokværk over en høj kælder samt to sidefløje. Bygningen, som var del af en aksefast gård- og parkudformning, blev nedrevet i 1972. Avlsgårdens store lade er fra 1737, de øvrige bygninger fra 1881. Store herregårdsmarker, lindealleer, mange vandhuller, skove og små godshuse samt ikke mindst Tissø præger området.

Bærende elementer

• De samlede anlæg med hovedbygning, avlsgård, voldsteder og haveanlæg

• De mindre arbejder– og funktionærbygninger på gårdenes jorder

• Det gamle hovedgårdsdiger, der afgrænser jorderne samt levende hegn

• De store hovedgårdsmarker mellem gamle løvskove og skrænternen mod Tissø med det store åbne vandspejl

• Levende hegn på markfladerne og alléer langs vejene.

Eksisterende bevaringstiltag

Udpluk af planer og beskyttelser:

• Den trefløjede hovedbygning til Selshausdal er fredet efter bygningsfredningsloven, opført 1857 af J. D. Herholt
• 3 beskyttede naturtyper (vandhuller, søer, enge, rørsumpe og moser)
• Beskyttede sten– og jorddiger
• Fredede fortidminder med 100 m beskyttelseslinje (runddysser, jættestue, voldsteder, voldgrave, runddysse, høje
• Fredsskovsområder
• Skovbyggelinjer
• Kirkeomgivelsesfredning ved Sæby Kirke

Sårbarhed/Trusler

Følgende aktiviteter kan påvirke kulturmiljøets integritet og oplevelsesværdi
negativt:

• Sårbarhed og udviklingsmuligheder
  
• Kulturmiljøet kan være sårbart overfor sammenlægninger af hovedgårde, hvor nuværende driftsbygninger kan blive overflødige og produktionen mere specialiseret på den enkelte gård, fremfor den brede vifte af næringer, der bidrager til det varierede kulturlandskab.
• Turisme og friluftsliv er en væsentlig sidebeskæftigelse, der kan udvikles i forskelligt omfang og med forskellig profil på hovedgårdene. Herregårdslandskabet ved Tissø kunne måske blive en fælles platform i udfoldelse af dette potentiale. 
• Nedrivning eller om-, til– og nybyggeri, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse, eller manglende vedligeholdelse
• Tilplantning eller tilgroning af gårdenes åbne marker i kanten af Lille Åmose
• Nedlæggelse af diger og levende hegn
• Erhvervs– og byudvikling samt opførelse af tekniske anlæg, som i omfang og skala ikke harmonerer med de nuværende bebyggede og ubebyggede arealer eller som slører de historiske strukturer i og omkring kulturmiljøet. 

   

  Området har et stort udviklingspotentiale ved fortsat flersidig drift med respekt for kulturmiljøets bærende værdier. Udvikling af friluftsaktiviteter samt besøgs- og overnatningsturisme, der tilpasses eksisterende kvaliteter.

Kort 1.

Tallene på kortet viser billedernes numre.

Billede 1.

Hallebygårds hovedbygning anbragt aksialt i forhold til avlsgården, fra syd.

Billede 2.

Hallebygårds avlgård står med gulkalkede underetager og trempel i gule sten, fra øst.

Billede 3.

Hallebygård med ældre og yngre avlslænger, fra sydvest.

Billede 4.

Villaen Halleby, tidligere lægebolig under Hallebygård, fra vest.

Billede 5.

To arbejder- eller funktionærboliger under Hallebygård, Kildehuset (til venstre) og Teglværkshuset (til højre), fra vest.

Billede 6.

Selchausdals hovedbygning, opført i 1856 på den Senmiddelalderlige borgplads omgivet af voldgrave, af Christian Selchau i en moderniseret nederlandsk Renæssancestil (arkitekt J.D. Herholdt), fra vest.

Billede 7.

Selchausdals fredede hovedbygning i det vidtstrakte parkanlæg, fra sydvest.

Billede 8.

Avlsgårdens sydlige længer og broen over voldgraven til hovedbygningen, fra sydvest.

Billede 9.

Selchausdals velbevarede og velholdte køkkenhave syd for parken, fra syd Hovedgården Selchausdal.

Billede 10.

Den gamle lindeallé fra landevejen langs Tissø op til hovedgården, fra nordøst.

Billede 11.

Lille skovløberhus, Hjorthus, ved ejerlavsskellet mellem Nøragers hovedgårdsjorder og Buerups landsbyjorder, fra sydvest.

Billede 12.

Lille godshus (gartnerbolig?) i den sydligste udkant af Selchausdals store, velholdte køkkenhave og parkanlæg, fra sydvest.

Billede 13. 

Den milde stiftelse for 12 ældre kvinder, som i 1896 opførtes af ejeren af Selchausdal, Michelle Christiane Selchau, fra nordøst.

Billede 14.

To landarbejder- og ledhuse ved skellet mellem Selchausdals hovedgårdsjorder og Buerups landsbyjorder, fra vest.

Billede 15.

Fiskerhuset under Selchausdal, hvorfra fiskeriet i Tissø blev drevet i mange år, før fiskerihavnen flyttedes til Lille Fuglede, fra sydøst.

Billede 16.

Det tidligere skovfogedsted (nu skovbørnehave), Klintehuset, i Klinteskoven under Selchausdal. Stedet på bredden af Tissø var i perioder også et populært traktørsted om sommeren, fra øst.

Billede 17.

Klintehuset i Selchausdals karakteristiske røde farve, er et fint lille hus med kvadratisk grundplan, hjørnepilastre og pyramidetag, fra syd.

Billede 18.

Den frodige engstribe langs Tissø giver græsning for både husdyr og store flokke af gæs, fra syd.

Billede 29.

Nøragers hovedbygning i nærmest italiensk renæssance-villastil opført 1868-73 af grev A.G.E.H. Moltke, ved Henning Wolff, fra øst.

Billede 20.

Nøragers indkørselsparti med hegn, låger, hække og portnerloge, fra øst.

Billede 21. 

Nøragers skovridergård ved alléen syd for hovedgårdsanlægget, fra sydøst.

Billede 22.

Lille skovløberhus i Skimmelskov under Nørager, fra nordvest.

Billede 23. 

Et af de mange velbyggede stendiger på Nøragers jorder, her langs Skimmelskovs sydlige skovbryn, fra sydøst.

Billede 24.

Den lange, velbevarede allé gennem herregårdslandskabet fra syd op mod selve Nørager, omgivet af store marker, diger og gamle løvhegn, fra syd.

Billede 25. 

Den smukke allé gennem Nøragers jorder, på den mellemste strækning kantet af stengærder, fra nord.

Billede 26.

Lille hus i det yderste hjørne af Nøragers jorder mod Uglerup og Sønderød, formentlig oprindelig anlagt som ledhus ved et af leddene i Nøragers hovedgårdsdige, fra sydvest.

Billede 27. 

Frihedslunds hovedbygning og avlsgård, fra nordøst.

Billede 28.

Indkørslen til gårdspladsen på Frihedslund, fra nordøst.

Billede 29.

Bakkedraget nordøst for gården Frihedslund, fra sydvest.

Billede 30. 

Et af Frihedslunds landarbejderhuse ved Tissø, oprindelig med flere boliger, fra nordøst.

Billede 31.

Et af Frihedslunds landarbejderhuse, den tidligere smedie, fra sydøst.

Billede 32.
De store marker og skove omkring Frihedslund, fra sydvest.

Billede 33.

Den middelalderlige Sæby Kirke ligger ensomt ved Tissø ca. 500 m fra Sæbygård, fra sydvest.

Billede 34.

Sæbygårds sydlige avlsgårdslænger, fra sydøst.

Billede 35.

Sæbygårds store ladebygning, opført af konferensråd Lars Benzon i 1737, afslutter avlsgården mod øst, fra syd.

Billede 36.

Avlsgårdens store ladebygning fra 1737, ombygget i 1881, fra syd.

Billede 37.

Sæbygårds moderne hovedbygning fra 1970-erne, beliggende omtrent hvor den tidligere hovedbygning fra omkring 1770 lå vest for avlsgården, aksialt i det stærkt skrånende parkanlæg med udsigt over Sæby Kirke og Tissø, fra sydøst.

Billede 38.

Gammel allé i Sæbygårds store haveanlæg, fra syd.