Tema
Sted
Tid
Boligkvarter – Fiskerhuse
Kalundborg
Ca. 1830 -
Beskrivelse
I løbet af 1800-tallet blev der i Kalundborg behov for flere boliger, især til de mange, der ernærede sig ved fiskeri på havnen syd for Højbyen. En del af disse boliger blev bygget på de åbne strandvænger øst og vest for Skibbrogade. Over relative korte perioder blev hele gader anlagt og inden for en periode på ca. 50-70 år blev hele kvarteret syd for Højbyen udbygget. Mange af boligerne i kvarteret blev beboet af sømænd og fiskere, og heraf kommer kulturmiljøets navn - fiskerhusene.
Afgrænsning
Den fysiske afgrænsning tager udgangspunkt i et tæt samlet bebygget kvarter med primært arbejderboliger karakteristisk for sin tid, der alle er placeret i nærhed til det tidligere fiskerleje mod syd, nu fiskeri– og lystbådehavn. Inden for afgrænsningen er også enkelte større byggerier langs Vestre Havnevej.
Boligkarakteristik
Boligerne er bygget i kæde, typisk gavl mod gavl eller med mellemliggende smalle passager. Facaderne er ført helt frem i skel mod smalle gader og stræder, som på Bautrupsvej og Strandstræde udgøres af hhv. grus- og brostensbelægning. Den tætte facadestruktur er opført i bugtede og kringlede gadeforløb. Visuelt får kvarteret yderligere særegen karakter ved bygningernes individuelle farvepalet. Det hele er med til at præge den fælles struktur og gør gaden til et rum karakteristisk for sin tid, der skaber en idyllisk stemning, som samlet set er særdeles bevaringsværdigt.
Boligerne er typisk bygget som små enetages gadehuse på tre eller fire fag eller tofamiliesboliger på fem fag med fælles indgang i midterfaget. De fleste er bygget i enkel stil med blanke mure og udadtil en sparsom pyntning evt. med en karakteristisk gesims eller udsparede brystningsnicher under vinduerne og et par pudsede, vandrette bånd.
Bag husene ligger lange smalle nyttehaver med gamle oplagspladser og småværksteder, hvor flere af de sekundære bygninger er bevaret og dog ombygget gennem årene. Området bag husene er tilgængeligt via smalle stier, der er anlagt for at give en let adgang til havnen.
Bag Slotsgraven har sit navn efter den geografiske placering, netop bag middelalderbydelens voldgrav. Gaden er karakteriseret ved på den sydlige side primært at bestå af enetageshuse på tre eller fire fag og på nordsiden lidt større tofamiliesboliger på fem eller syv fag. Flere af boligerne syd for gaden er opført i 1700 årene efter de tidligere strandgårde blev nedrevet og der dermed blev frigjort plads til småhuse på vængerne syd for middelalderbydelen. De generelt større grunde nord for gaden er udstykket og bebygget gennem 1800 årene.
Næsten alle ejendomme er udvidet med bebyggelse mod gården og næsten alle har malede eller kalkede murflader i flere farver gennem husfacadeforløbet. Den del af Bag Slotsgraven, der er medtaget i udpegningen er kende tegnet ved at være gennemgående tæt homogent bebygget og de medtagne grunde er alle udstykket i 1700/1800 årene.
Bautrupsvej blev udstykket i slutningen af 1800 årene og frem til 1910. Fra 1895 lod lods J. C. Bautrup en serie dobbelthuse opføre langs den østlige side af vejen, som i forhold til sin bredde snarere bør kaldes en sti. Vejen er grusbelagt og fungerer som både adgangsvej og havesti, da husene på den østlige side af vejen har sine tilknyttede mindre haver liggende på den modsatte side af vejen. I dag tjener flere af disse haver ligeledes som parkering.
Vestre Havnevej er anlagt i 1903-04 som en vigtig trafikåre for havneområdet. Bebyggelsen skiller sig ud fra kulturmiljøet, idet den primært består af Vestre Havnevej 8 og 10, der er opført i 1916, hhv. som Henckels administrationsbygning og bolig. I dag fungerer begge som boliger.
Rosengade blev udstykket mellem 1835 og 1854 langs stranden. Gaden er kort med tæt bebygget huse, alle med facade mod havnen. Grundene blev i stor grad opkøbt og bebygget af søfolk, der med placeringen ikke havde langt til vandet. Bebyggelsen består primært af små enetages trefagshuse. Gadens navn er formentlig opstået med henvisning til floraen i forhaverne, der dengang var rigt bevokset med rosenbede. I dag er flere af forhaverne dog bebygget med skure, garager og lignende, som er med til at forringe områdets grønne præg, der ellers giver gaden karakter.
Strandstræde har fungeret som baggade til havnen for grundene langs Skibbrogade og som naturligt skel til strandvængerne mod vest. Strædets vestside var uden egentlig bebyggelse frem til ca. 1840-1880, hvor Sømandsforeningen Enigheden lod opføre boliger til enlige og aftægtsfolk. Bebyggelsen består i dag primært af pudset og blankmuret byggeri. Husene er primært lave enetages huse med opskalkede heltage, to, tre og fire fag lange og her er flere dobbelthuse på fem fag med fælles forstue. De enkelte huse fremstår med farvevariationer og mindre individuelle detaljer.
Bærende elementer
Bærende elementer og strukturer er:
- Den tætte gadestruktur med de bugtede forløb, dannet fra ca. 1800 og ca. 100 år frem.
- De røde tegltage og de gennemgående to- eller firerammede flersprossede vinduer.
Eksisterende bevaringstiltag
- Lokalplan nr. 47 for et område af den gamle bykerne
- Tillæg nr. 2. til lokalplan nr. 47A for et område af den gamle bykerne
- Kommuneplanramme K01.B07—boligområde
- Kommuneplanramme K01.C04—centerområde
Sårbarhed/Trusler
Følgende aktiviteter kan påvirke kulturmiljøets integritet og oplevelsesværdi negativt:
- Større ændringer i vej- og gadeforløb
- Nedrivninger og om-, til- og nybygning af og ved huse og anlæg, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse i størrelse, udformning og materialer, samt manglende vedligeholdelse
Kilder
- Ganshorn, J. m.fl. 1983: Kalundborgs Historie Bind 3 – Byens Huse. Kalundborg Kommune, Miljøministeriet og Fredningsstyrelsen.
- Nielsen, E. M. og Pinholt, N. H. 2005: 24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt. Storstrøms Amt
- Lokalplan nr. 47 for et område af den gamle bykerne
Kort 1.
Billede 1.
Bag Slotsgraven i 1929.
Billede 2.
Bag Slotsgraven 1906. Der lå på denne tid et hus på
tværs af gaden, som senere er revet ned. Kulturmiljøets
afgrænsning følger datidens placering af dette hus.
Billede 3.
Bag Slotsgraven 18 opført 1875. Fem fag langt grundmuret hus med teglhængt heltag med gammel skorstenspipe. Detaljer i form af trappegesims og tofløjet fyldingsdør.
Billede 4.
Bag Slotsgraven 43 opført i 1826. Tre fag langt grundmuret hus med meget højt opskalket teglhængt heltag med ældre skorstenspipe.
Billede 5.
Bag Slotsgraven 31. Bygningen er omsat fra tre fag bindingsværk til grundmur i 1890'erne. Savsnitsgesims og
nyere tofløjet dør.
Billede 6.
Bag Slotsgraven - set fra vest på den sydlige side af
gaden. Husfacadernes farvevariationer giver stemning i det visuelle facadeforløb.
Billede 7.
Bautrupsvej. Den smalle vej med små tæt placeret huse
mod øst og små haver, der i dag ofte tjener som parkering mod vest.
Billede 8.
Vestre Havnevej 10 opført 1916 af ingeniør Henckel
som privatbolig, da skibsværftet havde sin storhedstid. Grundmuret villa i en etage over høj kælder med gavlkvist og syvsidet karnap mod syd, entrébygning ved
østgavl og udbygning ved vestgavl.
Billede 9.
Rosengade 2E-12 med roser i forhaverne.
Billede 10.
Strandstræde set fra nord. Uden siloerne bliver udsigten til og oplevelsen af gaden forbedret.
Billede 11.
Strandstræde set fra syd. Gaden er tæt bebygget med
små enetages huse med facader i en rig farvevariation,
der sammen med beplantning langs facaderne skaber
stemning i den brostensbelagte gade.
Billede 12.
Strandstræde 9-13. Strandstræde 9-11 er et fem fag langt grundmuret forhus med opskalket teglhængt
heltag. Huset rummer to beboelser med fælles entré. De tre fag længst mod højre er udstykket i 1846 og de to
fag med gul facade senere. Derfor har højre side af huset brystningsnicher under vinduerne samt sparrenkopgesims, hvor de to fag til venstre har savsnitsgesims.
Billede 13.
Foto fra ca. 1960, stemningsfoto fra fiskerihavnen. Til venstre i billedet ses sejlklubbens klubhus.
Billede 14.
Sildefangst på havnen i 1960.
