Både årsnedbøren og nedbøren i ekstremhændelserne kommer til at stige. Allerede i dag er der udfordringer ved de større hændelser, da afløbssystemerne i Kalundborg kommune som regel er bygget for mange år siden og ikke dimensioneret til nutidens regnmængder. Der er behov for at tilpasse byerne til endnu større nedbørsmængder.
Kalundborg Kommune har gennemført oversvømmelsesmodellering for 5-, 10-, 20-, 50- og 100 års stormfloder og nedbørshændelser for år 2020 og 2100. Det overordnede risikobillede har ikke ændret sig siden den sidste klimaplan fra 2014, men med nye klimascenarier er risikoen og hastigheden af forandringerne eskaleret. Sammenligner man modelleringerne for 2020 og 2100 er det tydeligt, at de større regnmængder, der kommer i ekstremhændelserne, giver sig udslag i flere oversvømmelser, hvis ikke vi gør yderligere.
Terrænnært grundvand og hedebølger
Det terrænnære grundvand er i dag en udfordring flere steder i kommunen, og denne udfordring vil øges i takt med klimaforandringerne. Vinternedbøren forventes at være steget med 10 procent i 2050 og den potentielle fordampning forventes kun at stige godt 1 procent om vinteren. Nedbørsoverskuddet vil derfor blive endnu større i vinterperioden, hvilket betyder, at grundvandsdannelsen og afstrømningen begge vil øges.
Temperaturen stiger – det ses også i Kalundborg Kommune. Særligt antallet af hede- og varmebølgedage vil allerede i midten af århundredet været steget voldsomt. Med de stigende temperaturer forventes også en øget varmeeffekt, særligt i erhvervsområder, hvor der er store befæstede arealer.
Sårbare borgere er særligt udsatte for negative påvirkninger af klimaændringer. De er mere modtagelige over for de sundhedsmæssige risici, ældre borgere er f.eks. mere udsat for dehydrering i tilfælde af hedebølger. Samtidig har ressourcesvage borgere sværere ved at sikre sig mod klimaforandringerne og udbedre skader fra dem.